Vi kender alle hverdagens trummerum og hamsterhjulet.
Alle i familien gør, som de plejer.
Den ene uge tager den næste.
Travlhed med skole, arbejde, sport og andre fritidsaktiviteter.
Alle de praktiske gøremål som tøjvask, rengøring, indkøb, madlavning og lektielæsning med de store børn.
Et barn der kræver fuld opmærksomhed døgnets 24 timer og et barn som — uanset hvor højt man elsker det — stiller en i en opslidende situation og stiller en overfor praktiske udfordringer, der kan virke uløselige.
- Skal jeg gå ned i tid på mit arbejde, når min fritid pludselig er som et ekstra fuldtidsarbejde?
- Kan vores økonomi hænge sammen, hvis jeg / vi arbejder mindre?
- Vil min arbejdsgiver have forståelse for, at mit barn ofte er sygt?
- Føler mine kolleger, at jeg svigter dem, når jeg ikke kommer på arbejde?
- Bør jeg søge orlov?
- Hvad gør jeg, når mit særlige barn ikke trives i et almindeligt pasningstilbud?
- Jeg kan ikke have mit barn med ud at handle, så hvordan løser jeg det?
- Jeg kan ikke længere køre med de raske søskende ud til sport om eftermiddagen og det er blevet svært at overkomme lektiehjælp. Er jeg en dårlig mor, fordi jeg bruger min energi på mit barn med særlige behov?
- Jeg har ikke overskud til mine venner?
- Min ægtefælle savner mig, men jeg kan ikke overskue intimitet lige nu!
Det siger sig selv, at familieidyllen krakelerer, fordi alle mennesker har begrænsede ressourcer over tid.
Vi kan alle mobilisere ekstra energi og finde uanede kræfter, når der er behov for det.
Men kun for en periode — derefter slider det på krop og sind.
Hvis vi ikke passer på os selv, hvis vi ikke reagerer på de signaler kroppen viser os, så bliver vi syge.
I denne situation kan vi ikke altid tillade os selv at lytte til kroppen, for der er en familie, der er afhængige af vores daglige bidrag….videre videre videre….der mangler tøjvask, madpakker og alt muligt andet, før du kan sætte dig i sofaen og gå en tur og på den måde få lidt alenetid og lade lidt på batterierne igen.
Nogle udvikler stress, bliver deprimerede, vrede og grådlabile, hvilket er helt naturligt, fordi man står overfor uløselige udfordringer samtidig med, at man har SÅ mange følelser i klemme.
Du har måske oven i måtte give afkald på egne interesser, fordi der ikke er tid og overskud og hverdagen er pludselig meningsløs udover din funktion som ’praktisk gris’ på hjemmefronten.
Oplever du denne frustration lige nu, så skal du være opmærksom på, at de fleste børneafdelinger har en psykolog tilknyttet. Det er en, du kan komme til at tale med GRATIS.
Vedkommende kan hjælpe dig med accepten af situationen og give dig praktiske værktøjer til at afhjælpe nogle af dine problemstillinger.
Derudover er det altid forløsende at tale med en, der ikke er følelsesmæssigt involveret, for det giver dig lov til at være hudløs ærlig.
Kender du situationen, så hjælp andre til at forstå, at de IKKE er alene. At afmagt, følelsen af utilstrækkelighed og en udtalt bekymring for fremtiden er HELT NATURLIGT!
Del dine gode råd eller din historie, så vi får indblik i den upolerede virkelighed, når man har et barn med særlige behov i familien.
