I vores seneste blogs, har vi talt om det at blive beriget med et barn med særlige behov og hvordan det vender op og ned på alt det vante.
Udover at forandringer kan bibringe positive ting – som f.eks Corona tiden, der lærte os at hjemmearbejde er et brugbart og ofte mere effektivt alternativ til kontormiljøet – ja så kan ikke selvvalgte forandringer være en personlig udfordring at tackle.
Situationen er derudover ofte den, at der er et KÆMPE underskud af ressourcer hos de personer, der kan medvirke i de daglige udfordringer, fordi opgaverne er for mange, for uforudsigelige og ikke mindst fordi, at de offentlige myndigheder, der burde træde til, åbne deres arme og hjælpe jer på vej med jeres nye livsvilkår, de svigter, skubber jer videre, skubber jer rundt mellem offentlige myndigheder og efterlader jer med følelsen af at være alene med alle udfordringerne.
Dagligdagen er slået i stykker, alle i familien skal lære at passe ind under de nye vilkår, mange har følelser i klemme, holder dem tilbage og har svært ved at få luft.
For hvorfor ytre sig om personlige behov, når andre lider af alvorlig sygdom og dermed har langt større problemer!
Den nye livsstil kan føles ensom. Dagene går og du er ved at drukne i opgaver. Når natten falder på og der bliver stille i lejligheden eller huset, så starter tankemylderet og som en naturlig konsekvens af manglende nattesøvn, så er du træt i morgen og MEGET træt i overmorgen. Din krop er TRÆT TRÆT, men dit hoved tillader dig ikke at sove. Du er på vagt også om natten. Har dit barn det nu godt? Det er vigtigt, du hele tiden registrerer udsving i dit barns almene tilstand, det kan være du skal give medicin eller mad på skæve tidspunkter eller at en lyd fra vejen eller haven vækker dig.
I hvert fald ligger du vågen med alle dine bekymringer. Alene og ked af det.
Lige i det øjeblik bliver Google din bedste ven. Det er helt naturligt at søge svar, lede efter hjælp, finde brugbare erfaringer fra andre, MEN det kan også skabe nye bekymringer.
Velmenende råd er gode, men oftest ikke realistiske, for tankerne er hos barnet med de særlige behov.
Det ved du og det ved vi, fordi vi er og har været i situationen.
Det er vigtigt, du forstår, at DU IIKKE ER ALENE!
For alle andre forældre til børn med særlige behov har været her før dig. Og de forstår!
Og de er som oftest nemme at snakke med for de er oppe om natten, ligesom dig.
De har tænkt de forbudte tanker, ligesom dig.
De har ladet frustrationer gå ud over de forkerte, ligesom dig.
Og de elsker et barn med særlige behov, ligesom dig.
Brug dem. Netværk. Skab menneskeligt overskud gennem dem.
Og når du har fundet en brugbar vej og er kommet ud på den anden side, så lyt til de velmenende råd om at søge psykologhjælp, gå i familiebehandling eller til andre fagpersoner, som kan hjælpe dig videre en afklaring og en accept af din nye situation nemlig ’at have en ambition om at blive den bedste forælder til et barn med særlige behov’.
Du er VELKOMMEN til at dele dine tanker med os. Det er naturligt at føle, man ikke slår til, men det er - desværre - sjældent det vi deler på sociale medier.
Lad os ændre det sammen. Lad os være ærlige, så vi bedre kan hjælpe hinanden!
