Hvis et menneske med handicap søger tilskud til hjælpemidler eller merudgifter, så kan kommunen vælge at give afslag og det uanset om borgeren rent faktisk er berettiget til tilskud.
Ansøger har herefter to muligheder – enten at give op eller at anke afgørelsen og så afvente en afgørelse fra Ankestyrelsen.
Ekspeditionstiden i Ankestyrelsen er for nuværende 5 måneder (kilde: ast.dk).
Horribel læsning
Omgørelsesprocenterne som fremgår af nedenstående skema, bør give stof til eftertanke, for det er tydeligt for enhver, at med så høje omgørelsesprocenter, så kommer folk med behov for hjælp i klemme i vores system.
Sandheden er, at vi lever i et land med intentioner om, hvordan vi skal behandle mennesker med særlige behov, vi har en Servicelov, der skal overholdes og hele tankesættet er oprindeligt lavet i den bedste mening - naturligvis. Men sandheden er desværre også, at mennesker med handicaps og deres pårørende ender fysisk og psykisk nedbrudte, fordi de spørger til deres rettigheder og derefter trynes og i værste fald tyranniseres i et offentligt system i årevis.
Kilde: Ankestyrelsens talportal
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil oplyste i slutningen af januar d.å. i TV-udsendelsen Go’morgen Danmark (Go’morgen Danmark 30. januar 2023, TV2), at man nu sætter ind på handicapområdet ved at specialisere sagsbehandlerne i kommunerne og centralisere sagsbehandlingen.
Handler det her virkelig om kompetencer hos sagsbehandlerne eller skyldes de mange afslag, at sagsbehandlere i mange år har fået dikteret den økonomiske vinkel som værende vigtigere end den menneskelige?
Mange borgere har en indstilling om, at mennesker med handicap kan være lykkelige for at bo i Danmark, hvor de kan få hjælp, men hvad de færreste ved er, at virkeligheden ofte er en ganske anden. Mange børn og voksne med handicap og deres omsorgspersoner ender i en magtesløshed, hvor de må nøjes og tage til takke med halve løsninger, selvom det er helt meningsløst og åbenlyst betyder, at hverdagen ikke hænger sammen. Flere og flere bukker derfor under med det resultat, at vi samfundsmæssigt trækker flere end nødvendigt ind i offentlig forsørgelse (kilde: tvmidtvest.dk). Hvorfor ikke bruge pengene anderledes og bedre?
Fakta er, at 10-15 % af vores befolkning lider af et handicap i mindre eller sværere grad (kilde: danskhandicapforbund.dk) og dertil kommer de pårørende, der langsomt men sikkert får ar på sjælen over årene, så der er tale om en stor gruppe i vores samfund, vi behandler uanstændigt og det kan vi ikke være bekendt i 2023!
Bevidst ukorrekt sagsbehandling – uden konsekvenser
Af nedenstående statistik fremgår det, at der årligt ankes 18-19.000 sager – og her skal vi huske, at ikke alle orker eller ved, hvordan man kan anke – så tallet burde være langt højere. Mange har udgifter til advokathjælp men uanset, så har det ingen konsekvenser for kommunen, når de taber en sag. Ingen straf for en bevidst ukorrekt sagsbehandling, selvom en borger i uger, måneder eller sågar år er blevet holdt hen og ikke har modtaget den hjælp, de har haft krav på.
Kilde: ast.dk
At der er et reelt problem i sagsbehandlingen generelt, har Foreningen For Lige Vilkår netop sat fokus på. De vil i et kommende forsøg hjælpe 25 familier med deres samarbejde med kommunen, fordi alt for mange kommer i klemme (kilde: https://forlige.dk/om-os/undersogelser).
Vi skal have ændret den menneskelige indstilling i kommunerne og det gør vi kun ved at sørge for, at det økonomiske grundlag er på plads. Hvis/når regeringen ikke fremlægger konkrete tiltag, så er det jo en accept af de nuværende forhold.
Løsningsforslag kan være mange – men kun økonomiske midler hjælper
Hvis man som borger kører for stærkt på offentlig vej, så skal man betale en bøde og et bidrag til en offerfond. Vi kunne indtænke en tilsvarende model på handicapområdet.
Af den viste statistik kan vi aflæse, at gennemsnitligt 30,2 % af borgerne får medhold i, at sagen var forkert afgjort.
Hvorfor ikke indføre en bøde på et fast beløb på 25.000 kr. som kommunen skal betale, når sagen tabes samt krav om, at de også skal betale borgerens omkostninger til evt. advokathjælp?
Vi ville med de viste omgørelsesprocenter herefter årligt generere en fond på 139 mio. kr., der kunne bruges til at udvikle handicapområdet og vi kunne sågar indtænke en ’offer-udbetaling’, men vigtigst så ville vi få genoprettet en menneskelig respekt overfor en minoritetsgruppe, der i alt for mange år har måttet kæmpe for accept i samfundet.